Kildehåndtering i opgaven
Her kan du få information om hvordan du skal håndtere dine kilder i studieopgaverne. Hvordan du laver henvisninger, en kildeliste, hvad der skal eller skal ikke i bilag, hvordan du håndterer egne erfaringer og observationer, hvordan du refererer til illustrationer, og hvordan du håndterer person- eller virksomhedsfølsomme data. Alle eksempler tager udgangspunkt i Harvard Anglia Ruskin standarden.
Hvis du synes der mangler noget, skal du endelig tage fat i os bibliotekarer. Find kontaktinformationer nederst på siden ⬇️⬇️⬇️
De data, der beskriver en kilde, kalder vi for ’metadata’.
Link og download eksempler på hvordan du registrerer alle mulige forskellige kildetyper (pdf).
Herunder beskrives de mest centrale metadata - og regler for dem:
Forfattere
- En forfatter (person): Efternavn, Fornavn(e).
- To forfattere (personer): Efternavn, Fornavn(e) og Efternavn, Fornavn(e).
- Tre eller flere forfattere (personer): Efternavn, Fornavn(e), m.fl.
Skriv kun den førstnævnte forfatter; resten af forfatterne udelades og erstattes med m.fl. eller et al. (begge betyder ’med flere’). - Organisationer & virksomheder: Her skrives det fulde navn
Ingen forfatter?
Det er sjældent, en kilde er anonym. Mange kilder, som man tror er anonyme, er udgivet af en redaktion (fx artikler fra nyhedsmedier) eller en organisation.
Er kilden vitterlig anonym skal du være opmærksom på, at ikke alle læsere vil acceptere en anonym kilde som valid. Derfor bør spørge din vejleder, før du anvender anonyme kilder. Brug af anonyme kilder kræver argumentation i et passende afsnit i opgaven.
- Hvis du bruger en anonym kilde, skal du skrive ’Anon’ i stedet for forfatternavn.
- Bruger du Zotero, sætter programmet selv ’Anon’ ind i henvisninger og kildeliste.
Udgivelsesår/dato
Det år eller dato, en kilde er publiceret.
- Kan du ikke finde udgivelsesåret, skriv [n.d.] (forkortelse for ’no date’) i stedet for et årstal. Du må ikke gætte.
- Bruger du Zotero, sætter programmet selv [n.d.] ind i henvisninger og kildeliste.
Titel
Nogle kilder kan have en utydelig titel, og i disse tilfælde må du selv konstruere en titel. Det kan ske ved hjemmesider, præsentationer fra undervisningen og lignende. Brug som udgangspunkt noget på siden eller præsentationen, som er egnet som titel.
Andre titler: serietitler, titler på værtspublikationer (antologier, kompendier, aviser eller tidsskrifter).
Udgave
Den første udgave af en bog er den oprindelige original. En udgave kan opdateres, og er derefter en ny udgave. Derfor angiver man i kildelisten, hvilken udgave man har brugt.
Et oplag er et genoptryk uden ny udgave.
Omfang
Har du brugt en video, lydoptagelse eller lignende som kilde, skal omfanget, dvs. hvor lang tid den varer, med i registreringen.
Det samme gælder for trykte artikler, – fra sidenummer til sidenummer.
Du skal ikke skrive, hvor mange sider en bog har. Der angives kun sidetal, hvis du har valgt at registrere et kapitel eller uddrag af en hel bog.
Udgiver
En udgiver er det forlag, der har stået for udgivelsen af et bogligt materiale. Foruden navnet på forlaget, er det en del af Harvardstandarden at skrive navnet på den by, hvor forlaget har sit kontor. Det skaber tit forvirring, for store forlag har kontorer i flere byer. Vælg det førstnævnte (det er ikke så vigtigt).
Kan du ikke finde udgivers hjemby, skriver du [s. l.] (’sine loco’ betyder ’intet sted’) i stedet for bynavn.
Lidt om hjemmesider vs. databaser
En database er en organiseret samling af data, hvor du skal bruge databasens mere eller mindre detaljerede søgefunktion for at finde data.
Hjemmesider er en samling data eller tekster, du finder ved hjælp af søgeværktøjer som fx Google.
Databaser kan være gratis eller betalingsbaserede.
Det er derfor vigtigt at kende databasens navn (til registreringen) og tilgængelighed, da din læser ikke nødvendigvis har mulighed for at følge et link, hvis vedkommende skal igennem en password-’gate’ eller skal befinde sig på skolen for at have adgang.
Andre databaser er frit tilgængelige; men linket er her-og-nu og kan ikke bruges til at komme til resultatet.
Det gælder Statistikbanken fra Danmarks Statistik og Passport.
- Download resultatet og læg det i bilag.
- Er du i tvivl mht. kildeangivelsen, så sæt både databasenavn og link ind i din registrering.
- Bruger du Zotero, skal du indsætte databasenavnet i feltet ’webstedets titel’.
Hvorfor?
Det er en del af akademisk skrivning at angive de kilder, man har brugt i sin tekst. På denne måde kan din underviser tjekke, om dit teoretiske grundlag er i orden; hvornår du refererer til kilder, og hvornår du selv kommer med bidrag.
Det er vigtigt for underviser og censor at kunne skelne mellem dit eget materiale og andres, når der skal gives karakter. Hvis det ikke er muligt, kan du blive beskyldt for plagiat
Hvordan?
En henvisning efter Harvard-standarden består kun af forfatternavn + udgivelsesår – plus eventuel tids-, side-, figur- eller kapitelinformation, så din læser nemmere kan finde frem til det specifikke sted i den anvendte kilde.
- Personlige forfatter(e): Skriv kun efternavn(e), drop initialerne.
- Organisationer (eller virksomheder): Skriv hele organisationens eller virksomhedens navn.
Eksempel på, hvordan kilderne ser ud som henvisninger:
- (Kamstrup A/S, 2025)
- (Hansen, 2021. S. 23)
Jura er undtaget reglen om forfatter. Her henviser man med lovens navn eller dommens nummerering – uden forfatter og udgivelsesår.
Henviser du til kilder, der er placeret i bilag, ændres henvisningsformen til (Bilag+nr). Læs mere om bilag i afsnittet ’Alt om Bilag’.
Henvisninger kan skrives ind i teksten på to forskellige måder: Indflettet i brødteksten, med forfatter udenfor henvisningen, eller i en parentes efter brugen:
- Eksempel: Henvisning i parentes efter brug:
’Salget af forbrugerelektronik via e-handel er steget med 80% siden 2020 (Danmarks Statistik, 2024).’ - Eksempel: Indflettet i brødteksten uden forfatter:
’En analyse fra Danmarks Statistik (2024) påviser, at e-handel med forbrugerelektronik er steget med 80% siden 2020.'
Flette-metoden er elegant og gør en tekst meget læselig, men vær obs på at du skal være en god skribent og have max overblik. Forfatteren skal stadig nævnes et sted nær årstallet. Ellers fatter din læser hat og tror ikke du henviser!
Bruger du Zotero, vælger du funktionen ’Omit author’ for at undlade forfatter i henvisningen.
Hvornår?
Du skal henvise til din kilde hver gang du benytter den - punktum!
Læs øverst om hvorfor, du skal henvise.
En tekst med mange gentagne henvisninger bliver dog tung at læse, uanset om du vælger parentes- eller flettemetoden.
En elegant måde at slippe uden om gentagne og identiske henvisninger er at skrive henvisningerne ind i indledningen af et tekstafsnit:
'I det følgende afsnit tages udgangspunkt i Hofstedes ’Kulturdimensioner’ (Hofstede, 2002) samt Schwarts’ teorier om kulturelle værdier (Schwartz, 1999)…'
Når du introducerer en ny kilde, starter du forfra.
Du skal dog være opmærksom på, at denne metode kræver træning og overblik, så du kan se når kilder afløser hinanden.
Kilder med identisk forfatternavn & år
Er der flere kilder der har det samme forfatternavn, udgivet det samme år, sætter du a, b, c efter kilderne både i henvisningerne og i kildelisten – så er du sikker på, en henvisning peger på den rette registrering.
Herunder ser du en sætning med to næsten ens henvisninger til to forskellige tekster:
Blablablabla (Hansen, 2021a) … Indsæt selv vigtige pointer …. (Hansen, 2021b) osvosv
Og sådan ser henvisningerne ud i kildelisten:
- Hansen, Kenneth, 2021a. Grundlæggende statistik - for markedsføring og salg. Kbh: Hans Reitzel.
- Hansen, Stefan Nygaard, 2021b. Cirkulær økonomi topper listen over emner når Danica Pension tager aktivt ejerskab. [online] FinansWatch. Tilgængelig hos: <https://finanswatch.dk/article13368322.ece> [Set 6 aug. 2025].
Lagde du mærke til at forfatterne ikke er identiske? De har bare samme efternavne! A’et og b’et sørger for at vejen fra henvisning til registrering i kildeliste er klar.
Bruger du Zotero, skal du ikke selv alfabetisere – hverken i henvisninger eller kildeliste. Det klarer programmet for dig.
- kært barn har mange navne -
Hvad skal i kildelisten?
Alle kilder, du benytter, skal registreres i kildelisten. Kilderne i kildelisten er offentligt tilgængelige - enten gratis eller via betaling. Denne type kilder kalder man for ’sekundær empiri’.
Nogle gange kan sekundær empiri også ende i bilag – se afsnittet ’Alt om bilag’.
Kilderne ordnes alfabetisk efter forfatter (personlig eller organisatorisk), og ikke efter kildetype (bog, artikel, online osv.). Det skaber usikkerhed i vejen fra henvisning til registrering i din kildeliste – og er ikke en del af Harvard-standarden.
Er der flere kilder med samme forfatternavn, udgivet det samme år, ordner du dem alfabetisk efter titel, og sætter du a, b, c … efter udgivelsesåret (og tager bogstavet med over i henvisningen) – så er du sikker på, en registrering peger på den rette henvisning og vice versa:
- Birkemose, Jan, 2024a. AI vs ophavsret: Pest eller kolera for medierne - Medietrends. Medietrends. Tilgængelig hos: <https://www.medietrends.dk/2024/02/01/ai-vs-ophavsret-pest-eller-kolera-for-medierne/> [Set 28 nov. 2024].
- Birkemose, Jan, 2024b. Det kan sagtens blive værre... Medietrends. Tilgængelig hos: <https://www.medietrends.dk/2024/09/26/det-kan-sagtens-blive-vaerre/> [Set 28 nov. 2024].
- Hansen, Kenneth, 2021a. Grundlæggende statistik - for markedsføring og salg. 1. udgave udg. Kbh: Hans Reitzel.
- Hansen, Stefan Nygaard, 2021b. Cirkulær økonomi topper listen over emner når Danica Pension tager aktivt ejerskab. [online] FinansWatch. Tilgængelig hos: <https://finanswatch.dk/article13368322.ece> [Set 6 aug. 2025].
Bruger du Zotero, skal du ikke selv tilføje a, b …. Det klarer programmet for dig.
Hvad skal ikke i kildelisten?
Inspirationsmateriale.
Illustrationer (se afsnittet ’Illustrationer’).
Din primære empiri – og mellemregninger - skal i bilag. Se afsnittet ’Alt om bilag’.
Interne materialer, fx fra virksomheder (skal også i bilag).
Hvordan skal du håndtere personlige iagttagelser og erfaringer fra fx praktikophold i studieopgaven?
Et problem med egne erfaringer er, at du ikke altid er en neutral observatør. Din dokumentation risikerer at blive farvet af din subjektivitet, og det er naturligvis en risiko, du skal være kritisk overfor.
Hvordan dokumenterer jeg?
Notater
En god metode er at skrive et notat som dokumenterer dine iagttagelser og erfaringer, og beskriver hvordan du har arbejdet med dem.
Har du fortrolige informationer baseret på skriftlige eller mundtlige kilder, vil det styrke legitimiteten af dit notat, at få kilden til at verificere informationerne (fx ved underskrift eller en accept på mail indeholdende notatet).
Logbøger
En anden anbefaling er at føre logbøger under praktikforløb. Det sikrer kontinuerlige beskrivelser og - best case - mulighed for refleksioner over egen praksis. En fordel er også, at du kan inkludere billedmateriale og andre dokumentationsformer i logbogen.
Begge dokumentationsformer har sin plads i bilagsafsnittet, så du kan henvise til dem i brødteksten. På denne måde sikrer du transparens gennem tydelig markering af hvornår iagttagelser og erfaringer kommer i spil i løbet af studieopgaven.
Kildekritik
Du skal altid vurdere troværdigheden af de data og kilder, du bruger i din opgave. Det handler om, hvor meget man kan stole på informationen.
Når du bruger erfaringer i din opgave, skal du være så ærlig som muligt om deres begrænsninger og kunne diskutere, hvor troværdige de er som grundlag for dine konklusioner.
Det er ikke nok bare at bruge dem - du skal også reflektere kritisk over deres kvalitet.
Praktiske anbefalinger
- Rådfør dig med din vejleder om den konkrete håndtering.
- Inkludér kildekritik af egne erfaringer og deres anvendelse.
- Dokumentér systematisk gennem den valgte metode.
Hvad skal i bilag?
Kilder, som ikke er offentligt tilgængelige (dvs. ikke kan skaffes gratis eller via betaling), eller som ikke kan genskabes af læseren ved hjælp af de beskrivende data, lægges i bilagsafsnittet.
Det er fx dit feltarbejde (også kaldet primær empiri).
Sekundær empiri hører hjemme i kildelisten, men kan også blive vist i bilagsafsnittet. Det kan fx være søgesæt fra databaser (statistik, virksomheds- eller branchedata), fremsøgt på baggrund af specifikt udvalgte variable, eller internt materiale fra en virksomhed. Sidstnævnte er i de fleste tilfælde fortroligt. Læs afsnittet ’Fortrolige virksomhedsdata’ for at finde ud af hvad du kan gøre.
Derudover kan du have materiale, som ikke umiddelbart er nødvendigt for at forstå teksten, men som underbygger din tekst. Du må dog ikke have bilag med som du ikke bruger i brødteksten.
Registrering af bilagskilder
Bilagskilderne registreres efter tillempet Harvardstandard i en bilagsoversigt præcis ligesom kilderne i kildelisten, men indledes med bilagsnummer. Det betyder, at du henviser til bilag i teksten som ”Bilag 1” – evt. med sidetal, tidsangivelse etc. for at præcisere.
Du skal kun have en bilagsoversigt, hvis du har mere end ét bilag. Har du kun det samme bilag, skrives registreringen på bilagets side 1.
Bilag har selvstændig nummerering - hvert bilag starter med side 1.
Bilagsoversigten kan stå enten lige efter indholdsfortegnelsen eller lige før bilagsafsnittet. Tjek din uddannelses rapportskrivningsvejledning for at se, hvilke krav der stilles til placeringen.
Find rapportskrivningsvejledning på Canvas.
Feltarbejdet eller primær empiri i bilag
Feltarbejde kan omfatte spørgeskemaundersøgelser, fokusgruppeinterview, e-mails, observationsstudier, måleresultater eller kromatogrammer, - altså resultater fra dine egne undersøgelser.
Feltarbejdet kunne sagtens lægges på en offentlig tilgængelig hjemmeside og blive registreret i kildelisten, men ofte indeholder de indsamlede data følsomme elementer, og så hører dokumentationen hjemme i bilagsafsnittet.
Selve registreringen af data er simpel. Du finder en Harvard-skabelon, der passer til data-typen i vores liste med registreringseksempler (pdf).
Idékatalog til dokumentation af feltarbejdet
- Transskribering af interview
At transskribere betyder at transformere lyd, billeder, kropssprog og andet audiovisuelt materiale til skrift.
Det er et omfattende arbejde, da du skal nedskrive præcist, hvad der sker eller, hvad der siges, så intet går tabt eller kan misforstås (her kan du måske bruge generativ AI – se bibliotekets side om kunstig intelligens) - Noter
Bruges til foredrag (husk præsentationen) og virksomhedsbesøg. - Digital optagelse
Har du optaget dit feltarbejde som lyd, video eller i anden digital form, kan du henvise til et online lager, som du kan dele med læseren. I stedet for at vedlægge et bilag, skriver du eventuelle adgangskrav ned som f.eks. brugernavn + password og et direkte link, der giver adgang.
Vær opmærksom på, at dine online data skal være tilgængelige. Hvis der kræves specielle programmer for at se eller afspille filen, skal det fremgå af bilagsoversigten. - Naturvidenskabelige prøver, målinger og laboratorieforsøg dokumenteres oftest i tabelform eller som kromatogrammer. I selve brødteksten nævnes som regel kun resultatet.
Sekundær empiri i bilag:
Analyser af en virksomheds økonomi baseret på nøgletal fra virksomhedens årsregnskaber: Udregninger, mellemregninger mv. ligger i bilag, og i brødteksten præsenteres alene resultatet. Du skal referere til de brugte årsregnskaber i bilaget, og de skal også registreres i kildelisten.
I foråret 2018 trådte EU's persondataforordning i kraft. Den har til formål at sikre en ordentlig behandling af EU-borgeres persondata og forhindre misbrug.
Alle virksomheder og institutioner i EU skal leve op til disse regler. Bl.a. har Erhvervsakademi Aarhus udarbejdet retningslinjer og procedurer for at beskytte dine persondata.
Du har også et ansvar. Som studerende er du nemlig selv en del af institutionen. Når du indsamler persondata, laver surveys og andre typer data i forbindelse med dine studieprojekter, er det dig, der er dataansvarlig.
Lær hvordan du bestrider opgaven som dataansvarlig i denne vejledning (pdf), skrevet af underviser Christina Søgaard Jensen.
Har du fået lov til at benytte interne data i din rapport, fx interne analyser eller data fra din virksomheds forretningsområde, ønsker virksomheden ofte ikke at have disse data i bilag - heller ikke selvom opgaven vil være markeret som fortrolig.
I den slags tilfælde registrerer du metadata om de følsomme data i bilagsoversigten lige som andre bilag. I bilagets sted skriver du ’Fortroligt materiale; medtages ved eksamen’.
Har censor eller din vejleder behov for at se bilagets indhold, kan de se det på din computer eller i trykt form på dagen.
På den måde sikrer du din virksomheds følsomme data mod offentliggørelse, men giver stadig din læser mulighed for at orientere sig i de primære data.
Når du bruger billeder, fotos og modeller, du ikke selv har produceret, skal du være opmærksom på ophavsretsregler.
VISDA
Erhvervsakademiet har tegnet aftalelicens med rettighedsorganisationen VISDA, så det er lovligt at benytte billeder, fundet på internettet, i rapportdelen af et studieprojekt eller i undervisningsmaterialer.
Ophavet krediteres direkte under det indsatte billede.
Billeder, genereret af kunstig intelligens er ikke omfattet af ophavsretsreglerne, men du skal informere om at illustrationen er skabt i samarbejde med generativ AI direkte under det indsatte billede.
Læs om AI og ophavsret på bibliotekets side 'Kunstig Intellligens'.
Undtagelser:
- Illustrationer må ikke bruges på åbne hjemmesider.
- De må ikke manipuleres
- Når ophavet har angivet at illustrationen ikke må bruges
Creative Commons
Du kan også bruge illustrationer, der er mærket med en Creative Commons licens. Denne type licens betyder, at rettighedshaveren har givet sit forhåndssamtykke til forskellig brug. Følger du linket til det site, billedet er uploadet på, kan du for det meste finde navnet på ophavet. Ophavet krediteres direkte under det indsatte billede.
Kildehåndteringsprogrammet Zotero hjælper dig med at få downloadet de fleste nødvendige metadata (beskrivende data), og holder styr på dine henvisninger og kildelisten. På bibliotekets side om Zotero finder du korte vejledninger til download og brugen af Zotero..
Word har der også et kildehåndteringsprogram, som kræver lidt mere arbejde at anvende end Zotero.
Vi ved desværre ikke noget om Words kildehåndteringssystem - men vi er hårde til Zotero.
Find mere hjælp
Se hvad du også kan få hjælp til i forhold til håndtering af kilder,
Plagiat
Undgå plagiat i dine opgaver - lær hvordan!
Kildekritik
Vær kildekritisk - Husk de fem tjekpunkter: fagligt niveau, afsender, motivation, aktualitet og argumentation.
Zotero
Zotero trækker data om dine kilder fra internettet, laver henvisninger og danner automatisk en litteraturliste. Få hjælp til installation og brug.
Persondata
Husk, at når du indsamler persondata, laver surveys og andre typer data i forbindelse med dine studieprojekter, så er det dig, der er den dataansvarlige og med Persondataforordningen (GDPR) er der skærpede krav til, hvordan du håndterer persondata i dine studieopgaver.